Gik fuldstændig i panik….

Dagen i går var noget der lignede en pose blandet bolcher for mit vedkommende. Jeg var SÅ tæt på at give op efter kun 200 meter i vandet, da jeg gik totalt i panik! På det tidspunkt havde jeg gået og frosset i over 2 1/2 time – var totalt gennemkold og kroppen var i dén grad på overarbejde – og da jeg så endelig kom i vandet, blev min krop fuldstændig banket i gulvet…. Jeg forsøgte at placere mig helt i front, så jeg undgik for mange kampe nede bagved. Det gik også helt fint, lige indtil starten gik! Der var godt med blæs på vandet = bølger, og sigtbarheden var ikke eksisterende. Jeg kom OK ud til 1. bøje, men svømmede skævt, og hver gang jeg skulle op og orientere mig, så slugte jeg vand. Jeg forsøgte at holde fokus og være rolig, men lige pludselig gik jeg helt i sort! Mine briller var så dukket til, at jeg intet kunne se, jeg slugte vand hver 2. gang jeg skulle have luft, jeg kunne ikke orientere mig i vandet, og så frøs jeg for vildt… ALDRIG har jeg prøvet noget lignende. Det var så ubehageligt og væmmeligt, at jeg måtte stoppe op og fik hurtigt øje på nærmeste kajak, og ville egentlig alleer helst samles op, og komme i land – det var SLET ikke fedt, at ligge der, og jeg var virkelig bange. KÆMPE respekt for dem, der svømmede den dobbelt distance!!!

Efter at have trådt vande i ca 5 min., fået “vasket” brillerne og fået pulsen lidt ned igen, besluttede jeg mig for, at finde tilbage i rytmen og kæmpe mig rundt om næste bøje, for så at se, hvordan det var. Hvis bare jeg kunne komme igennem de 950 meter, så var det nok for i dag! Jeg GAD ikke, og ville meget hellere bare hoppe i mit varme tøj, spise en masse kage og have ondt af mig selv 😉
Det lykkedes mig at komme igennem svømmeturen (svømmede så 1,1 km.) på 27 min., og da jeg kom op, tog jeg det i slowmotion. Jeg havde VIRKELIG nogle indre diskussioner med mig selv, om jeg nu skulle fortsætte eller ej… Det var jo “kun” 45 km, og SÅ kunne jeg droppe ud. Jeg ender med, at overtale mig selv, og kommer af sted på cyklen. Det tog mig 45 min. før jeg fik varmen igen (bort set fra mine fødder), og jeg kørte faktisk nogle OK tider, taget den kraftige vind i betragtning. Jeg gav den lidt ekstra, da jeg jo ikke skulle ud og løbe, så benene kunne lige så godt få lidt smadder 😀 Og min plan om at indhente en del af dem, der overhalede mig på svømningen, gik godt! Kun én overhalede mig, så det gav lidt ekstra hår på brystet.

Efter 1 1/2 time var jeg tilbage i Haderslev by, og da jeg aflevere min cykel, fik jeg ud af øjenkrogen set, at der var MEDALJE i målområdet!!! WTF?? Ej SÅ måtte jeg sgu ud og løbe – det skulle jeg ikke misse 😀 Jeg glemte alt om jeg skulle tisse og fik heller ikke mine geler med på turen, men af sted kom jeg. De første 2-3 km. gik lidt tungt, men SÅ gik det bare derud af! Jeg fik pludselig en god energi i benene, og fik løbet mit bedste pace længe. Det var en rigtig fed afslutning ovenpå en meget meget ubehagelig start, så da jeg ramte målområdet, var jeg bare SÅ glad!!! Og jeg kom endda ind under de 3 timer, som jeg havde sat som mål – DET var fedt.

Alt i alt var den en god oplevelse, og STOR ros til arrangørerne – de havde virkelig formået at hæve niveauet og standarden på stævnet i forhold til sidst vi var med! Selvom løberuten var sgu lidt træls med en masse bakker og brosten, men egentlig en super fed rute at løbe. Godt med udfordringer i stedet for bare en kedelig flad rute. Det har dog også sat mine tanker på arbejde mht. Challenge Danmark. Hvis vandet er det samme som i Haderslev (koldt, blæsende og uden sigtbarhed), så tvivler jeg sgu på, jeg kan komme igennem. Jeg er virkelig blevet chokeret over mig selv og min reaktion, og vil på ingen måde udsættes for det igen! Det skal være sjovt, og ikke føles som ren overlevelse…. Når det er sagt, så glæder mig rigtig meget til stævnet, og vil gerne slutte sådan her igen (som på billedet) 😉

1043_045755