Hvor er mine mavemuskler???

Det er nu 1 1/2 døgn siden min udskrabning (operation), og kroppen har det overraskende godt! Jeg havde frygtet smerter og blødninger, men jeg er vist sluppet billigt. Kort fortalt, så kom jeg på sygehuset kl.07.30 i går og allerede kl.08 blev jeg kørt op på operationsbordet (havde frygtet at det kunne trække ud i flere timer), og kl.09 kom jeg tilbage på min stue igen. Utroligt man kan nå at være så langt væk i narkose på så kort tid – det er faktisk ret fedt at prøve (når nu jeg skal se lidt positivt på det 😉 ). Kl.12 var jeg hjemme igen, og nød solen og lod tankerne få frit løb. Blev overvældet af smukke blomster fra vidunderlige venner, mine dejlige forældre, og her til eftermiddag kom der endnu en buket fra mit arbejde❤️ De havde ikk regnet med at se mig før efter pinse, men jeg kom alligevel nogle timer i dag – havde brug for at få flyttet fokus. Det mest grænseoverskridende for mig i forløbet efter, er at jeg skal gå med BIND….. Er der noget jeg afskyer, så er det det! Tror ikk det er sket for mig siden jeg var 13 🙂 DET er bare røv!!
Selvom jeg kun nåede at være gravid i 3 måneder, så har kroppen nået at forandre sig en del…. Til jer, som har prøvet det, ved hvad jeg snakker om, når mavemusklerne flytter sig om på ryggen under graviditeten (det føles i hvert fald sådan 😉 ). Dem skal jeg have fundet på plads igen med start fra i dag! Så frem med yoga måtten og ned på jorden i solskinnet – arrrrmen altså, dét er satme op ad bakke…. De er jo nærmest flygtet så langt væk, at jeg var ved at dø efter 20 alm mavebøjninger 😀 Nøj, der er lang vej, men jeg vælger at tage kampen op! Jeg glæder mig også helt vildt, til jeg skal ud og løbe i morgen – det har sygeplejersken sagt ok til (så længe jeg ikk får ondt). Har jo et løb i Århus på søndag 😉

20140603-202740-73660667.jpg