Fuck, jeg er ringe til…

at få opdateret bloggen her!! Nu er der bare gået næsten 3 uger, siden jeg skrev sidst, men det er nok fordi, jeg bruger IG (instagram) så meget som supplement. Det skal jeg vist liiiiige have revurderet, for ellers bliver mine indlæg aaaaaaalt for lange 😉
Jeg har i morges fået fyldt min venstre hånd med bitte små splinter, da jeg skulle åbne vores “stalddør” til haven, så det gør lidt ondt at sidde her og skrive… Så det bliver nok et lille indlæg af den årsag! Siden sidst fik Henrik lavet PR på den halve distance i Jels, hvilket i sig selv var pisse flot, da vejret var lort – det blæste helt sindsygt, hvilket også kunne mærkes for os tilskuere! Men han var jo ikke tilfreds, hvilket jeg godt kan få forstå, når man tager alt det arbejde, han lægger i sin træning, i betragtning, men en ødelagt våddragt var med til at give ham en rigtig skidt start på løbet. Jeg syntes, han var mega sej, og gjorde alt jeg kunne sammen med mine dejlige svigerforældre, for at heppe på ham <3
Siden sidst har jeg været en delt sygemeldt fra mit arbejde pga. den ikke planlagte abort, men er kommet godt efter det igen (syns jeg selv)! Og med en arbejdsgiver, der gør hvad de kan, for at hjælpe mig og min familie videre, så er jeg startet på børnedeltid fra i tirsdags, så jeg kan få mere tid sammen med ungerne, klare nogle af alle de praktiske ting hjemme samt få tid til det jeg brænder for, og som giver mig energi: mit løb! Jeg har valgt at få coach på mod målet slut september BERLIN MARATHON, og det er det bedste, jeg har gjort for mig selv længe! Jeg ELSKER mit løbeprogram fra iDPOET, og glæder mig til hver gang, jeg hopper i mine løbesko – tænk, hvad det gør for og ved mig! Det har virkelig motiveret mig, og samtidig med jeg får før fri fra arbejde, så er jeg slet ikke så ødelagt og træt om aftenen mere. Nu har jeg overskud til at lave alle sådanne små ting, som har irriteret mig længe (få ryddet op og ud i skabene, flyttet rundt på ting, samlet skabe til ungerne osv.). Det er bare FANTASTISK!!!
Og som prikken over i’et, så har 2XU valgt, at indgå et samarbejde med os, som vi glæææææder os til sådan rigtig kommer op og stå! Al opstart er svær, men vi håber på det bedste. De leverer det fedeste kompressions- og træningstøj til triathleter, fitnessfolk og meget mere. Lige nu tester vi tri-dragter (2-delt), 3/4 lange tights, bluser og restitutions tights med kompression, som Henrik er vild med (har desværre ikke haft fornøjelsen af dem endnu, men det ser jeg frem til 🙂 ). Indtil videre er jeg kun positiv på tøjet, som er rigtig behageligt at have på – speciel bukserne, som holder godt på det der “flapper” lidt *ss*. Vi afventer at modtage våddragter fra dem forhåbentlig inden så længe, og DEN glæder mig til at hoppe i! Jeg har ikke været ude og svømme OW endnu, men det skal jeg til, for jeg har nemlig tilmeldt mig 4:18:4 d.23.aug., dagen før Henrik laver KMD CPH IM! Mulle og Mary har lovet at joine mig, så kom endelig forbi og hep – vi hopper i vandet kl.09.18 😀

freaking_happy