Ugen er startet godt!

Med god planlægning og en mand, der har ofret sig lidt, er jeg kommet rigtig godt i gang med ugen (træningsmæssigt) 🙂 Cyklede på job i går, og løb hjem – Henrik bragte og hentede ungerne. I dag løb jeg på job, og cyklede hjem efter dejligt besøg hos Düwald, hvor jeg fik nye klør af dygtige Dennis ❤️ Der var sat ekstra tid af i dag, da Naja gerne ville have fine negle til på lørdag, hvor hun fylder 4 år! Sååååå fin, og hun var god til at sidde stille, mens Dennis tryllede hende flot (ovenpå hendes noget beskidte negle 😉 ).
Jeg forsøgte, at fokusere på mine ben på løbeturen til morgen, da jeg ved, jeg “slæber” benene. Jeg prøvede derfor, at trække med baglåret og prøve at få mine hæle så højt op til bagdelen,så det ikke var overdreven. Det var pænt hårdt, men noget meget klogt, at få trænet baglåret på den måde 🙂 Tror jeg kan mærke det i morgen…. Skønt!
Jeg er sygt træt i øjeblikket. Så sent som i går, faldt jeg omkuld kl.21.10 på sofaen, og kunne nærmest ikke hive mig ud af sengen, da uret ringede kl.05.50… Det er sket rigtig mange gange på det sidste, og er begyndt at tænke, om jeg mangler nogle vitaminer eller noget andet… Eller kan det være en vinterdepression?? Trænger til sol og varme☀️