Århus City halvmaraton: en rigtig god oplevelse lige indtil….

Jeg ramte 18 km! Godt det ikk kom før 😉
Ungerne og jeg tog bilen til Århus lørdag sidst på formiddagen (Henrik cyklede kl.08 derop), så vi kunne nå at hente deres startnummer + spise frokost inden de skulle løbe Birdy Børneløb kl..14.10. De var vildt spændte (indrømmet- vi havde kørt dem “lidt” op 😀 ), og da starten gik, oksede de af sted! Havde ikk regnet med de ville løbe hele ruten på 1,2 km, men det gjorde de. Naja brokkede sig lidt over ondt i hælen, men bed det i sig, og hinkede lidt af vejen 🙂 Super fedt arrangement med 800 deltagende børn!
Vi overnattede på hotel Scandic City, som igen leverede en super service (sov der også sidste år, da vi deltog i Challenge Århus). Liam faldt dog ud af sengen midt om natten, og jeg gik direkte ind i en hattehylde/garderobehylde, da jeg ikk kunne finde vej til toilettet pga mørke 😀 Det gjorde SINDSYG ondt, og troede jeg havde slået hul, men slap med ømhed og stjerner…. Super nat ellers 😉
Konklusion af Århus City Halvmaraton med 12.000 deltagere: Vildt fedt løb, og vigtigst af alt: jeg blev ikk forsinket pga toiletbesøg 😀 Jeg havde masser af overskud, lige indtil jeg nåede 18 km – der murede det i maven, og benene blev tunge. Det glemte jeg heldigvis, da jeg kunne se målstregen 🙂 På sidelinjen stod (eller hang) mine skønne unger og Henrik i en mast, og tog imod mig❤️ Glæder mig nu endnu mere til BERLIN venter mig i september, da jeg fra i morgen vil blive hjulpet af den bedste coach af alle: Malik Lynge Reiding fra iDPOET (som Henrik også bruger). Det bliver SÅ fedt!

20140609-220106-79266729.jpg