En god start

I torsdags fyldte jeg år, og jeg startede året med en frisk og tidlig løbetur, for at sætte en lille skjult dagsorden for det kommende år – har så fået rørt mig hver dag siden med løb og lidt på hometraineren, så det må siges at ha’ været en forrygende start på året 😉
Jeg blev fejret både torsdag og fredag (torsdag med morgenhygge og gaver – se billedet af mit smukke nye armbånd fra Story – og fredag havde Henrik arrangeret en tur på Tyrstrup Kro, hvor der bar amerikansk aften – UDEN børn❤️ ). Lørdag tog jeg toget til Holbæk, hvor min savnede veninde og kæreste ventede mig med deres yndige lille Olivia – blot 16 dage gammel ❤️❤️❤️ En lille rejse på sammenlagt 5 1/2 time! What are friends 4? Det var hele turen værd!
Søndag gik med at tage med Henrik i fitness (jeg havde glemt pungen, så det ellers planlagte indkøb blev udsat 🙂 ), og en tur i Legeland senere, da Henrik skulle en tur til Århus og tale med sin fremtidig coach. Spændende, hvordan det kommer til at gå mod målet 24.08.14.
I dag kørte jeg min sidste tur i “Pelle”, min lille Peugeot 107. Han blev hentet på mit arbejde, så nu er det slut med luksuslivet 🙂 Jeg skal lige tilbage i rutinerne ved at cykle/løbe på arbejde igen, og håber i dén grad, at vi bliver fri for frost og sne fra nu af! Det vil jeg helst ikke nyde noget af igen….

20140210-203256.jpg