55 dage tilbage….

Har lige siddet og talt dage til Lillebælt halvmaraton, og der er kun 55 dage til!! Preeeeeeessssss :-S Jeg er udemærket klar over, at det ikke bliver i år, der lavet PR – tværtimod. Det er jeg slet ikk trænet op til, og kan heller ikke nå det, så løbet bliver i stedet med fokus på, at jeg skal have en fest og få en fed oplevelse, hvor jeg bare nyder turen og det gode vejr – forhåbentlig 😉
Jeg er inde i en periode, hvor jeg har en kamp uden lige med mig selv og mine ben. De syrer ved det mindste, og det er ikke så rar en følelse – er kommet til den konklusion, at jeg måske er blevet løbetræt, hvis der er noget der hedder sådan? Der er langt mellem de gode turer, så måske jeg skulle overveje en pause…. Men på den anden side, så elsker og nyder jeg at løbe, så det er sgu ikk nemt at hedde Tanja – slet ikk når jeg har ambitioner og stiller krav til mig selv 🙂 Målene Lillebælt her til maj og Berlin til september ønsker jeg at gennemføre, og så må vi herefter se, om jeg skal skifte sportsgren for en periode. Det skal jo være en fornøjelse❤️
Min svømning går egentlig okay. Jeg har faktisk rykket mig en del på det sidste, til trods for jeg kun svømmer 1 gang om ugen, og svømmer selv. Det er jeg godt tilfreds med! Min cykling stinker til gengæld 🙁 Jeg har jo problemer med min lænd pga min diskusprolaps, og så har jeg en del udfordringer med at sidde mere end 20 min i sadlen, da jeg får ondt “dernede”. Har prøvet 2 nye sadler, hvor der er hul i midten, hvilket faktisk har afhjulpet DET problem, men så trykker sadlen andre steder, da den er så bred….. I lørdags kastede jeg mig ud på min ynglingsrute til Christiansfeld, vel at mærke med en ny saddel, og efter 45 min fik jeg simpelthen så ondt! Jeg troede aldrig, jeg kom hjem….. Jeg fik følelsen af, at mine baglår ville gå i kramper hvert øjeblik, som om nerverne var bedøvet. Jeg kunne dårlig komme af cyklen, da jeg kom hjem, og det føltes faktisk som om, at jeg havde fået en fiber i baglåret! Konklusion: NU må jeg altså få lavet den bikefit test!
Henrik knokler på livet løs mod sit store mål til august. Jeg forstår ham egentlig godt, at han ofrer sig så meget, hvor jeg andre gange korser mig, og tænker “At du gider!” 😀 Vi er kun lige startet på forberedelser, så er noget spændt på, hvordan det kommer til at udvikle sig og tager mere til. Som hans program ser ud nu, findes der ingen hviledage….. Han har en hård banan, ham coach Malik 🙂 Hvor der er vilje, er der vej.

20140310-204445.jpg