Min rejse og fest til mål!

Uret ringede kl.06 i går morges – fedt at ku sove SÅ længe 😉 1/2 time senere gik vi ind til “transition zone”, for at gøre det sidste klar på cyklerne og putte de sidste ting i vores race bags. Stemningen var fantastisk og inden vi så os om, så gik starten. Jeg startede i første bølge med 300 andre kvinder, og var modsat de andre år, slet ikk så nervøs for denne disciplin. Jeg kæmpede med at holde min vejrtrækning nede, da det tog mig ca 400m før jeg fandt “min plads”. Jeg tog beslutningen inden race at lade mit ur ligge hjemme – ville føle mig frem og lytte til min krop, så da jeg kom op af vandet havde jeg ingen fornemmelse af, hvordan det var gået! Skiftezonen var monster lang, og tog mig god tid til at komme videre på cyklen. At løbe i cykelsko så langt var som at stå på en skøjtebane 😀 

Ud på vejene det gik og efter 23 km ramte jeg bunden af bjerget. Hold nu kæft der var langt op…. Jeg blev overhalet mange gange men lod mig ikk påvirke af det. Jeg ved, jeg er skidt på cyklen (får hurtigt syre i benene og er generelt ikk god til at holde smerten ud længe af gangen), så jeg fokuserede bare på at holde tempoet og undgå rygsmerter. Da jeg endelig ramte toppen, jublede jeg som en sindsyg (tror tilskuerne syntes jeg var crazy 🙂 ), og så gik det nedad i de sygeste hårnålesving!! Den tabte tid op ad bjerget kunne aldrig indhentes ned – det ville være selvmord…. Jeg savnede lidt på turen at vide hvor langt jeg havde hjem, og forsøgte at disponere så godt som muligt over mit væskeindtag (det var jo “kun” 30 grader). Det resulterede i, at jeg skulle pisse helt vildt og forsøgte flere gange, at gøre det på cyklen, men det ku jeg simpelthen ikke! Hatten af for dem der kan det 😀 

Endelig kom det et skilt hvor der stod 80 km – yes!!! Snart hjemme igen. Da jeg ramte skiftezonen, tog jeg mig igen god tid til at få strømper og sko på, og efter en tissetur var jeg af sted på løb. Jeg løbe de første 3 km og kiggede efter Henrik, da jeg havde regnet med, han tog mig på det sidste af cykelturen. Typisk, så kom bekymringerne op i mig 😉 Efter 4 km så kom han. Det var en vildt fed løbetur ind ad den blå sti, og fedt med al den opbakning – jeg gav så meget igen til dem det heppede på mig, da det var guld værd! Jeg fandt ungerne og mine svigerforældre 2 gange på ruten – 2.gang fik jeg stoppet brat op uden at orienterer mig om andre løbere = jeg fik en ordentlig lammer på min kæbe 🙁 Avs!! Det fjernede så mit fokus for andre ømheder 😀 

Da jeg endelig ramte målområdet, spruttede jeg af glæde og overskud! Jeg havde det fantastisk og endnu mere fantastisk var, at Henrik stod lige på den anden side og tog imod mig ❤️  Det er SÅ specielt at kunne dele sådanne oplevelser med ham. Det vil jeg aldrig være foruden – we are in this together!! Bonus på løbet: Tænk sig, at jeg kunne gennemføre UDEN at skulle på jokum 😀 😀 

Først da vi modtager vores finisher t-shirt, og betaler for at få noteret vores tider på bagsiden af den über flotte medalje, erfarer jeg min samlet tid 🙂 Top nice, at jeg kom ind under målet OG jeg lavede så syg en svømmetid! Det havde aldrig kunne ladet sig gøre uden vores coach, Malik fra iDPOET, vores familie, sponsorer og venners opbakning. TAK er kun et fattigt ord, men TUSIND TUSIND TAK ❤️ Nu skal de sidste par dage her i varmen nydes og kroppen skal tankes op! Kys til alle