Solen har skinnet på os

I går kl.16 blev salget af min (vores :-)) lejlighed endeligt! Den blev solgt til prisen på blot 4 uger – jeg må sige, at vi valgte det rette tidspunkt at sætte den til salg på. Niveauet er tilbage på hvor jeg købte den i 2007, så resultatet blev, at jeg hverken har tjent eller tabt på den. Jeg er SÅ tilfreds 🙂 Ikke flere skattesmæk til os!

Vi valgte at tage glæden på forskud i sidste uge, og bestilte ferie til Mallorca, igen 😀 Vi var ellers både forbi Tyrkiet, Rhodos og andre steder på Mallorca, men vi røg hele tiden tilbage til det “gamle Mallorca”, som ungerne kalder det: Viva Blue i Alcudia. Vi var der sidst for 2 år siden, og vil rigtig gerne opleve det igen. Glædeligt får vi besøg af et hold venner, mens vi er dernede – DET glæder vi os til! Så nu gør det ikke så meget, at vi havde 14 dages ferie på Sjælland uden all inkl. og 30 grader 😉

Træningsmæssigt går det ikke så godt for nogle af os. Henrik døjer med en slem knæskade, som han er startet til behandling for, og jeg selv har fået en del problemer med min højre balde og baglår. Det startede egentlig i venstre side, men det mærker jeg næsten ikke mere. Jeg har derfor ikke løbet siden i torsdags, og det er godt nok svært for mig….. Jeg som EEEEELSKER at løbe!! Jeg kan ikke lade vær at træne, så jeg har fundet et alternativ = crosstrainer (rotex). Det giver ikke tilnærmelsesvis samme træning, men det holder mig i gang, og så sørger jeg for at strække ud og bruge massageboldene flere gange om ugen, for at komme det til livs. Jeg har lidt mistanke til, at det kommer oppe fra min diskusprolaps, så har været så fornuftig, at bestille tid hos lægen i næste uge. Jeg har jo 2 halvmaratons i løbet af efteråret, som jeg forventer at gennemføre (København og Vejle). Ønsket om at lave et maraton igen, er derfor droppet – det gav også helt sig selv, da vi ikke er i landet den dag, der afholdes HCAM (er på Mallorca). Så måske, jeg skal prøve næste år i CPH. Det vil være god træning op til Mallorca 70.3.

Sommeren er for alvor slut nu. Naja havde 1. skoledag i går (whaaaat – hvor bliver tiden af??), og Liam startede fodbold op igen. Næste uge starter Naja til Gymnastik og fra 1.sep. er der også svømning på programmet. Det bliver ikke nemmere eller lettere, at træne op til stævner næste år, når vi alle nu har flere ting, at gå til – DET er jeg noget spændt på, hvordan vi får løst. Det SKAL lykkes 🙂