Livets gang….

Hvor er livet nogle gange bare uretfærdigt! Hvorfor kan vi ikke leve evigt? Fra første gang jeg forstod hvad døden betød, blev jeg bange, skræmt og utrolig ked af det….. Uvisheden om hvad der er “på den anden side” slår knuder i maven på mig, og jeg er ikke god til at tale om netop det emne 🙁 Hvorfor skriver jeg så om det nu? Det gør jeg, fordi min familie netop har mistet min seje, stærke, beundringsværdige, kærlige, sjove, fortællende, troværdige og evigt elskede muffe❤️ For blot 1 1/2 uge siden var min lille familie og jeg på Baagø sammen med ham, min momse og mine forældre, hvor vi hyggede med snobrød, kløvning, mad og samvær, så kan slet ikke forstå, at han nu er taget fra os…. Han er den sejeste mand jeg kender, og jeg vil ønske, jeg i hans alder, bliver bare halvt så sej som ham!
Jeg er nok bare pisse egoistisk, fordi jeg vil have min familie for altid, men må også være realistisk. Muffe har fået en smuk afsked, og har haft alle hans elskede helt tæt på sig kort inden han lukkede øjnene for sidste gang❤️ Tænk, at kunne få lov til at forlade jorden i sit eget hjem, med sin ægtefælle og familie ved sin side – han fik det præcis som han ønskede!
Det er aldrig nemt at miste, og jeg vil aldrig synes om det….. Jeg er dårlig til at spille helt så tårerne har fået frit løb mange gange i dag (også midt på arbejdspladsen)! Jeg har brug for at komme ud med det- derfor denne lille skrivelse. Jeg glæder mig på min muffe vegne over, at han har fået fred og nærmest selv har bestemt tidspunktet og mindes de utrolige dejlige stunder, jeg har haft sammen med ham❤️ Tænker meget på min momse og håber hun klarer den…. Det må være SÅ hårdt at undvære sin partner efter så mange år! Men ved hun er pisse sej og stærk så hun skal nok klare den med hjælp og støtte fra os! Husk at fortæl dine kære at du elsker dem❤️

IMG_2014.JPG