Challenge Danmark – tak for dansen !

Det er sen søndag aften, 3 meget intense dage er ved at være forbi, og her sidder vi begge med den vante tilbagekommende følelse – VAR DET DET?? En helt igennem overvældende dag for os begge i går til Challenge Danmark, hvor vi begge lavede PR OG tårerne fik frit løb – her en “lille” race report fra mig (Henriks kommer bagefter):

Efter en nat der var lige til at lukke op og skide i (overnattede på en tidligere højskole, hvor vi først kunne sove efter kl.02.20), var vi bare overhovedet ikke klar til at hoppe i kampdragten, da uret ringede kl.05.30…. Men heldigvis er vi jo unge mennesker, så 3 timers søvn er jo bedre end ingen 😉
Kl.07 lukkede T1, hvilket vi kun lige nåede med nød og næppe (var der kl.06.50), så pulsen var allerede høj fra start! Herefter kunne vi tage det helt roligt, da jeg først skulle starte 08.15. Vi tog os tid til at heppe på dem, der lavede fuld distance, da de skulle op og vende, hvor vi skulle i vandet. Det gav lige lidt ekstra sommerfugle i maven. Jeg fik inden start “tømt tanken”, så jeg var sikker på, jeg ikke fik DET problem i løbet af dagen – det vender jeg tilbage til senere…..
Pludselig blev det tid til, at hoppe i vandet, og da vi havde vandstart, så fik jeg en ok opvarmning ud til starten. Vandet var helt roligt, og det var jeg også 🙂 Starten lød, og mit fokus var udelukkende, at holde mig fri for panik og hyperventilering, og det endte faktisk med, at det blev en helt vild god oplevelse – what a relief!!!! Jeg havde ovenpå den vildt dårlige oplevelse på den 1/4 distance i Haderslev igen valgt, ikke at tage mit ur på, da jeg ikke ville lade det stresse eller styre mig! Jeg ville gentage successen fra Mallorca, hvor jeg gennemførte på gefühl og nyde turen i stedet for at ladet uret styre mig. Så ingen ide om, hvornår jeg kom op af vandet – jeg var bare lettet og glad over, at det var gået så godt. Og da jeg kom op af vandet og jeg hørte vores venner råbe efter mig, blev jeg fyldt med ekstra krudt og energi til at komme videre ud på landevejene (at det så på min skiftezone tid ser ud til, at jeg holdte kaffepause, er så en anden snak – mine tæer var så frosne, at jeg ikke kunne få mine sko på….).

Cykelturen gik rigtig godt. Et sted mellem 15-20 km. overhaler Henrik mig i fuld smadder – føler jo nærmest jeg holdte stille, da han kører forbi 😀 Mega sej mand jeg har!!! Da jeg ikke havde mit ur, manglede jeg utrolig meget noget skiltning for, hvor langt vi havde kørt – det stod INGEN steder… Så for bare at få lidt fornemmelse af, hvor langt vi var, så måtte jeg spørge nogle undervejs – nok ikke ligefrem dét, man forventer at blive spurgt om på sådan en tur 😀 Selvom vi havde lidt medvind, så syntes jeg stadig, turen var hård. Jeg forsøgte at undgå gels på cykelturen, da jeg sidste weekend fik de ondeste mavekramper af dem, men da jeg ramte sidste depot, kunne jeg godt mærke, at jeg manglede lidt energi, så jeg tog en gel fra 32GI, hvilket skulle vise sig, at være en enorm skidt beslutning…. De sidste 10 km (tror jeg), var seje – det var i modvind og mine ben, nakke og skuldre trængte til at komme af cyklen = mistede lidt på farten. Få meter inden jeg ramte T2, får jeg pludselig øje på min mutti OG daddy!!! WTF?!? Hvad lavede de der? Jeg blev så glad at jeg slet ikke kunne holde tårerne tilbage – det er godt nok længe siden, jeg er blevet SÅ overrasket. Hvor heldig kan man være??

Jeg fandt hurtigt min pose med løbesko, tog mig tid til at tage dem ordentlig på, og ledte så ellers efter et toilet, da jeg skulle tisse helt sindsygt (de 2 tisseturer jeg formåede at lave i våddragten holdte ikke længere 😀 ). Ingen toilet i T2, så jeg måtte bare af sted på løbet. Her mødte jeg mine svigerforældre, dejlige unger og veninde – nøøøøøj, der blev kysset og krammet <3 Efter 1 1/2 km fik jeg tisset, og SÅ skulle jeg ellers bare finde mit tempo, så jeg kunne komme i mål. Der gik så lige nøjagtig 5 min., så begyndte min mave at lave ballade…. Åhhh no!!! Nu begyndte den gel at lave unoder. Jeg forsøgte at lukke det ude, og fokusere på, at holde høj kadence i benene i stedet, men efter 7 km. kunne jeg ikke holde den mere – hurra for toiletvogne!!! Godt man ikke stresser særlig meget over, at sidde derinde…. Hurtigt ud igen, og herefter droppede jeg min energi-plan resten af turen hjem. Jeg drak derfor kun vand, men måtte efter ca 12 km. prøve om cola duede. Der gik intet mindre end 2 min. efter, det var hældt i kloaken, så måtte jeg nærmest kaste mig ind på din først kommende stikvej – nøøøøøj min mave var smadret! Jeg fik i dén grad payback fra de andre races, hvor jeg var gået fri for det l… Så de sidste 9 km. måttet jeg virkelig grave dybt! Nul energi tilbage – kørte den hjem på vand og vilje. Da jeg fik 2. armbånd om håndleddet, var der ikke mere end 200 m. tilbage – jeg fandt det sidste frem, og råbte af glæde op af den røde løber. Inden i målet får jeg øje på min seje mand og min skønne skønne søn, der står klar med medaljen til mig! Hold nu kæft, hvor blev jeg glad. Lige udenfor stod Naja, som kom ind til os – der var ikke et øje tørt <3

Efter at have sundet mig lidt, blev jeg nysgerrig på at vide, hvad jeg egentlig havde gennemført på. Det havde jeg ikke nogen ide om, så da jeg fandt ud af, at tiden blev 5:33:52, kunne jeg nærmest ikke tro det! 22 min. hurtigere end Mallorca og 7 min. hurigere end min tidligere bedste tid, jeg lavede tilbage i 2012 – SÅDAAAAAAN!!! Det er sgu for sindsygt, når jeg tænker over, at jeg havde 3 toiletbesøg på løbet OG stoppede ved ALLE depoter for at drikke vand – jeg har uden tvivl den bedste coach! Tak Malik (www.idpoet.dk) – du er en mand med evner 😉

TUSIND tak til vores nære familie, venner og alles opbakning (I ved hvem I er) – det betyder bare ufattelig meget for os! Jeg kan ikke takke jer nok, men må jo stoppe på et tidspunt 🙂 Og tak til 2XU og Nutramino for at sørge for vi var ordentlig klædt på og fik god energi op til og PÅ dagen.

Hvad der nu skal ske, tja, det ved vi ærligt ikke! Måske vi lige holder en lille pause, måske ikke – ellers venter CPH halvmarathon på os til sep.