Indmeldt – igen!!

For 1 1/2 uge siden modtog jeg mit nye træningsprogram fra coach Malik mod målet Ironman Mallorca 70.3, og sjovt nok havde jeg lige inden sagt til Henrik, at det egentlig passede mig meget godt, ikk at have “det” hængende over hovedet. Efter jeg så har fået programmet, har jeg forsøgt at gennemføre alle planlagte pas – pånær svømningen…. Der tager bare SÅ lang tid og jeg er bare RØV dårlig til det 🙁 Ja ja øvelse gør mester – men det går bare for langsomt!
Nåh anyway så er der kommet core træning på programmet og med erfaringen om, at squat og lunges kan hjælpe mig på de smerter jeg fik i mine hofter til BERLIN, så har jeg IGEN meldt mig ind i fitness 😀 😀 Og bedst af alt, så er det 1 1/2 km fra hvor vi bor og til kr.99 om måneden! Wup wup – det blir vist ikk billigere. Jeg var så nede og træne i går, og får bare mere og mere ondt i måsen 😉 Squat og lunges i Smith stativet tager man aldrig fejl af. Fååååååck!!! Glæder mig ikk til i morgen, når jeg skal ud af sengen. Håber på jeg tager mig sammen til en svømmetur i morgen tidlig – måske det løsner lidt op.
Noget helt andet så er Naja blevet så inspireret af vores liv med træning, at hun plagede mig til en løbetur i weekenden – og hun var bare pisse sej! Det skal vi helt sikkert gentage, så hun kan komme med på længere turer (starter lige med 1-2 km 😉 ). Hun var SÅ stolt – og det var jeg vist også!

IMG_1793.JPG