Taget tilløb over flere dage

Overskuddet pt. er ikke så stort, så har måtte tage tilløb til at sætte mig ned, og få skrevet en opdatering – det skylder jeg mig selv, og dem der følger os og mig. Det bliver en følelsesladet omgang, som du måske kan forstå og måske ikke. For mig har det været rigtig svært, men ved, at det er det rigtige valg, jeg har truffet! Forklaring følger 😀

Dem der følger med på IG og FB har nok bemærket, at jeg har droslet væsentlig ned på min træning. Årsagen er simpel: jeg kommer ikke til at deltage på Mallorca alligevel – eller for den sags skyld heller ikke KMD IM CPH. Det har i den grad været svært for mig at acceptere, da jeg har glædet mig siden sidste år, da jeg løb over målstregen på Alcudia strand, til at skulle løbe over igen. Jeg fik i starten af året troen tilbage på mig selv, og satte alle sejl ind mod målene for 2016, og havde i dén grad fået troen på, at det ville blive endnu et fedt løb på ynglings øen, og senere på året prøve kræfter med den fulde distance i København. Sådan skulle det ikke gå…. 2016 skulle have været mit tri år, men nu bliver det langt fra dette! Ikke ét eneste stævne kommer jeg til at gennemføre. Hvorfor? Fordi jeg bærer rundt på en guldklump i maven ❤️

Ja, hvem havde lige set det komme? Nogle af jer ved, at jeg for præcis 2 år siden mistede, og den gang skubbede jeg projektet så langt væk fra mig, og overbeviste mig selv og Henrik om, at det var “ment to bee” og vi IKKE skulle have det barn. Jeg flyttede al fokus over på triathlon, og sidste år havde jeg uden tvivl mit bedste år og skabte potentiale til at udvikle mig mere, hvorfor jeg tilmeldte mig KMD IM CPH 2016 uden at blinke med øjnene. Hele tiden har tankerne været der: “ER vi nu også færdige med at få børn?” “Hvor ville det være dejligt med et lille liv igen” “Hvorfor har vi skubbet tanken om det væk?” osv. I slutningen af 2015 tog vi snakken op her hjemme, kiggede hinanden i øjnene og fandt ud af, at vi begge ønskede det samme! Konsekvensen havde jeg ikke lige overvejet – den fik jeg at føle, da der var 2 streger på testen. Lige så glad og lykkelig jeg er for, at det er lykkes os, lige så bitter er jeg over, at jeg ikke kan deltage i de planlagte stævner…. Det er VIRKELIG en splittet følelse, og jeg burde skamme mig over de følelser, men det har ikke været let. Jeg vender hele tiden tilbage til tanken om, at “jeg KUNNE da godt stille til start”, “Jordemoderen har sagt det er OK pga. min form”, men frygten for at miste igen, overskygger alligevel de tanker. Men f*** det har været svært at acceptere…..

Heldigvis er det ikke sidste gang stævnet afholdes, og skulle jeg få lyst til, at prøve kræfter med det igen om nogle år, så er alle mulighederne der jo for det. Til november har jeg glemt alt om det, og kan glæde mig til at se endnu et vidunder i familien Lüdemann 🙂 Jeg har slettet min trainingpeaks app, fordi den konstant mindede mig om, al det træning jeg burde lave, for at blive klar til Mallorca (HADER røde kolonner)! Når det er sagt, så er energiniveauet nærmest ikke eksisterende i øjeblikket, så ville aldrig have gennemført al det træning 😉 Jeg er nu oppe på træning 4 gange om ugen (en tur i fitness på cross traineren eller en løbetur, som er MEGET tungt…..), hvilket er stort. Jeg har mine kampe med at komme af sted, men jeg overbeviser mig selv om, at det gør mig godt og giver mig energien tilbage. Om det hjælper, det ve jeg ikke, men mentalt er det fantastisk.

Jeg glæder mig til vi kommer hjem fra Mallorca fsva. graviditeten, da jeg så er kommet forbi de første 3 måneder, og dermed forhåbentlig kan li’ kaffe igen, og få mere energi til at klare hverdagen. Min lugtesans er skrækkelig lige nu, og jeg væmmes ofte ved tanken om mad – og jeg er så sulten HELE tiden!!! Meget dårlig kombi…. Hvis ikke jeg spiser hver 2. time, så bliver jeg dårlig ala tømmermænd – det er bare SÅ fedt. NOT!!!! Bliver spændende, hvor meget jeg tager på denne gang (ligner en i 4.-5. måned allerede, men det har jordemoderen beroliget mig med, er helt normalt, når det er 3. – eller 4. graviditet). Ungerne har været med til skanning for 2 uger siden, hvor vi hørte hjertelyd, hvilket var enormt stort for dem, da vi ikke nåede at høre hjertet sidste gang. De glæder sig helt vildt, men er bestemt ikke enige om, hvad de godt kunne tænke sig kommer ud 😀 Det finder vi ud af i slutningen af maj

Om 13 dage rejser vi til Mallorca for at støtte og heppe Henrik gennem IM 70.3, og jeg både glæder mig og føler mig snydt, men jeg kan ikke få det hele 🙂 Håber meget vejret bliver godt, så jeg kan komme på badeferie og få lidt TAN på kroppen. Update følger
stay together