BREAKE !!

Tankerne flyver rundt i knolden på mig for tiden! Den ene dag er jeg fuldt overbevist, og den næste i syv sind…. Ufatteligt så meget energi, jeg bruger på det, og jeg kan ikke undgå, at lade mig påvirke af de ting jeg opsøger og bliver konfronteret med næsten hver eneste dag, jeg tænder min telefon! Jeg har derfor besluttet mig for, at melde mig ud af facebook, da det virkelig er en tidsrøver, og jeg er blevet alt alt for afhængig af, at skulle kigge, læse og se hvad alle andre laver. Hvad er det for signaler, vi giver vores børn? Den telefon er med os alle vegne, og jeg tjekker den alt for mange gange i løbet af en dag, og det skræmmer mig faktisk!!! Jeg vil rigtig gerne dele og vide en masse om dem jeg kender og holder af, men hvad er der sket med helt almindelig kommunikation i form af en sms, et opkald eller endnu bedre: besøg? Det er meget nemmere at tjekke fjæsen, for der er alle oplysninger, men hvor er det dog i grunden upersonligt! Jeg er selv rigtig dygtig til, at lægge billeder op eller skrive opslag, men for hvis skyld? Hvad er det jeg vil opnå med det? Anerkendelse? Bekræftelse? Opmuntring? I don’t know, men beslutningen er taget, og det skal være slut nu.
Da jeg ELSKER at skrive og dele ud af mine tanker, følelser og oplevelser her i livet, vil jeg fremadrettet kun skrive herinde. Hvis nogle af jer, syns det er sjovt at følge med i, må I meget gerne følge med – der vil dog ingen updates komme fremadrettet på fjæsen. Det vil uden tvivl tage nogen tid for mig, at slippe, da det er blevet så integreret i mine rutiner. Findes der mon et afvænningscenter til den slags 😉 ??
Nogle af årsagerne til, at jeg vælger at trække stikket er bl.a at jeg savner den normale dialog og kontakt med venner/familie, gerne vil udgå at blive påvirket af andres vilde træning op til diverse stævner, tidsspild i løbet af dagen og naturligvis pga. Naja & Liam og min opmærksomhed til dem <3 Jeg har de sidste par måneder VIRKELIG haft nogle indre dialoger med mig selv omkring min deltagelse i CPH IM 2014, og må erkende, at det ikke bliver i år, jeg gennemfører! Det gør ondt i mit hjerte, at jeg må give afkald på noget, jeg så inderligt gerne vil, men jeg bliver nødt til, at være ærlig over for mig selv og vores unger, og jeg vil hellere “fejle” på tri-kontoen end på MOR-kontoen! Beslutningen var egentlig taget til jul/nytår, men bl.a pga. facebook. diverse billeder, læsestof osv., lod jeg mig IGEN påvirke og rive med, så jeg i en kort periode fik overbevist mig selv om, at jeg godt kunne klare det og gennemføre – så meget kræver det vel ikke?? Åhhhhh – JO!!! Det gør det så…. Og det kan og vil jeg ikke byde Naja & Liam! Der er derfor kun plads til at 1 af os gennemføre, og det lod trak Henrik. Jeg vil dog rigtig gerne gennemføre 1/2 IM i juni i Jels, og jeg beviste jo sidste år, at jeg med kun 4 ugers forberedelse kunne gennemføre, og så venter Berlin marathon jo også på mig i sep. 🙂 Dermed sagt: Jeg slipper det ikke helt, men puster ind imellem til gløderne! Det har været en rigtig svær beslutning for mig, men jeg er sikker på, at jeg gør det rigtige for vores lille familie <3
hmmm