Prioriteringer

De sidste par uger har tanker fløjet højt i vores rede. Der er sket nogle personlige ting for os, som virkelig har påvirket os begge en hel del – både fysisk og psykisk! Den evig dårlig samvittighed over, hvor meget vi egentlig burde træne, har fyldt rigtig meget i mit hoved og nærmest stresset mig, i stedet for at nyde det er off-season og dermed familietid…. Og mig, som slet ikke rigtig har været “on-season”, så ikke speciel gode tegn/signaler!
Jeg har efterhånden accepteret, at jeg ikke kan løbe i mit tidligere pace, og det har gjort mit løb noget mere afslappet. Jeg har ikke cyklet i snart 3 uger, og ærligt, så rør det mig ikke! Jeg var i lørdags nede og prøve om min badedragt stadig passede, og fik et par baner i vandet – det var rigtig godt, men må også indrømme, at tanken om at tage ned og svømmetræne en tirsdag aften kl.20 ikke tiltaler mig! Jeg duer simpelthen ikke til det der sene træning – ta’ bare i aften fx. Min plan i morges var, at jeg ville ned i fitness og træne ben, men nu sidder jeg her efter en lang arbejdsdag, ungerne er lige blevet puttet, og energien/overskuddet til at tage ned og føle mig som en tosse i centret, er ikke eksisterende. Den dårlige samvittighed æder mig stille og roligt op, så det er et punkt, jeg skal have arbejdet med…. Det jeg kan overskue lige nu, er mine løbeture til og fra arbejde i løbet af ugen – resten magter jeg simpelthen ikke!
Qua de ting og tanker vi har haft, så har jeg det faktisk helt fint med bare at tage det roligt! Hvad skal jeg nå? Det er lidt som at vende tilbage til mit liv som fitness-pige, hvor jeg allerede dagen efter konkurrencen tænkte på og stressede over, hvordan det næste år skulle forløbe, og hvor “fed” jeg nåede at blive! Det magter jeg simpelthen ikke igen…. Det er mit liv sgu for kort til, og vores unger er også pænt trætte af, at vi på skift ikke er hjemme i weekenderne 🙁 Så jeg prioriterer anderledes – jeg når, det jeg når, og det jeg ikke når, tja, det når jeg nok en anden dag! Jeg elsker at løbe, og vil slet ikke undvære det for noget, men cykling og svøm kan jeg godt hoppe lidt over de næste par måneder. Så ser vi, hvad tiden bringer 🙂
Vi har vores udfordringer med ungerne p.t., og det er nok hovedårsagen til, at jeg vælger at prioritere, som jeg gør! Det fylder enormt meget her hjemme, og vi har virkelig vores kampe med dem – vores tanke er, at det er pga. vores fravær blandet med manglende tålmodighed, som har sat sine spor på dem og deres opførsel… Det skal vi have lavet om på, så vi kan få “kontrol” over dem igen! Jeg tæller VIRKELIG mange gange til 10 i løbet af en dag sammen med dem, og ærligt, så når jeg nogle gange ikke engang til 10, før jeg er eksploderet. Jeg tager ofte mig selv i at råbe af dem, for det er den eneste måde, jeg kommer igennem til dem på, men sådan skal det bare ikke være! Det er rigtig skidt, og jeg er sikker på, at mit eget stresseri over, at jeg ikke har nået eller når det træning, jeg nu engang har sat mig i hovedet + travlhed på jobbet, det kommer til udtryk gennem min adfærd over for dem! NOT GOOD – I know, så derfor er det ungerne der er i højeste prioritering nu. Og så påvirker vi også hinanden rigtig meget….
Nu vil jeg tage plads i min side af sofaen, nyde min elskede Pepsi Max og være sammen med Henrik <3 Livet er nu skønt!!
banditter