Lev livet !!!

Stop lige tiden og klokken!!! Jeg når jo overhovedet ikke noget som helst her i min barsel, og inden jeg ser mig om, så skal jeg starte på arbejde igen…. Heldigvis får jeg sammen med min dejlige familien en lang sommerferie inden, og vi har netop besluttet, hvad vi skal bruge de mange uger på, som vi har sammen! ENDELIG 🙂 2017 besluttede vi skulle blive et oplevelsesrigt år, og det må man sige, vi går all-in på. Vi drager 4 (!!!!) uger til USA i en camper, så vi kan komme rundt og opleve det skønne USA igen. Vi har flere gange talt om, at det kunne være fedt, at komme derover igen (vi var der på roadtrip for 6 år siden med en Naja på lige knap 1 år, og Liam i maven), men at det skulle lykkes os allerede nu, er en prioritering, vi har valgt! Vi har haft vores økonomi og levefilosofi oppe og vende, og fandt ud af, at det skal være NU! Vi får nok ikke så mange ugers ferie forærende sammen igen, så derfor vælger vi, at smide alt efter denne tur. SHIT, hvor jeg glæder mig!!! Og vi er så heldige, at min mutti tager med os ❤️ Hun vil SÅ gerne opleve den del af verden sammen med os.

For det ikke skal være løgn, så skal vi også forbi Mallorca om under 3 uger! Det er vist min skyld, da jeg “kom til” at lokke en veninde med i en stafet til Ironman Mallorca 70.3 😀 Nu har vi været med de sidste 2 år, og efter jeg blev sygemeldt i min graviditet, så har jeg bare haft trang til, at komme ned på vores favorit ø, og da muligheden så kom for, at jeg kunne lave relay og tage løbedelen, så kunne det kun gå for langsomt med at sammensætte en tur derned til. Heldigvis støtter familien mig, så vi samtidig får 1 uges ferie ud af det. Jeg stiller til start med de 2 andre tøser som “Danish Dynamite” lørdag d.13.maj – kun én uge efter jeg har løbet Lillebælt. Behøver jeg at sige, jeg OGSÅ glæder mig til det? Sikke det kører 😛

Her hjemme går det fremad med alle ungerne. Liam er startet i GLO (glidende overgang) pr.01.04., så nu skal vi igen kun aflevere børn ét sted (lidt endnu i hvert fald). Og nu vi har fået 2 skolebørn, så er de også begyndt at gå hjem selv – har fået en “sendetid”, som de kalder det 🙂 Vi har 1,7 km. over til skolen, så det er en god gåtur hjem. Jeg mødes med dem halvvejs, da de skal krydse en stor vej, hvilket jeg ikke er klar på de skal selv endnu (Liam har tillid til alle billister, og satser bare på de holder for ham…..). Men jeg tror det betyder utrolig meget for dem, at jeg/vi udviser dem den tillid, at de godt selv må gå det første stykke ALENE fra skole.

Lukas bliver allerede snart 5 måneder !!! Det har både været de hårdeste og dejligste 5 måneder. Vores liv har ændret sig markant, siden han kom til, og udsigterne til at lave større tri-stævner føles meget langt væk…. Det er både en rar, men også en svær følelse, da vi begge VIRKELIG elsker sporten og nyder processen, der bygges op til stævner. Heldigvis er der også tri-stævner, når vi er 40+ 🙂

Siden sidst er jeg stoppet med at amme, da jeg måtte erkende, at jeg ikke havde mælk nok til ham. Det var meget meget svært for mig at acceptere, men set i bagspejlet, var det den rigtige beslutning for os alle. Han sover meget bedre om natten, men i løbet af dagen er det stadig 4-6 powernaps á 30-40 min. han tager. Det er så stressende nogle gange, at jeg er ved at gå til…. Ønsket og håbet om at tage en lur samtidig med ham, det måtte jeg opgive for længe siden – jeg går i stedet bare rundt som en evig zoombie, der ofte har en temmelig kort lunte! Ind imellem kan han godt tage lidt mere end de korte lurer, men det er aldrig til at vide, så når det endelig sker, så har jeg jo gang i 1.000 ting, der skal klares, og derfor ikke tør lægge mig, da jeg aldrig ved hvornår han vågner. Der savner jeg godt nok en god middagslur af 2-3 timer, hvor jeg så både kunne nå de praktiske ting i hjemmet OG sove! Dagen bliver til tider meget lang, da jeg ærligt ikke ved, hvad jeg skal finde på at lave sammen med ham nogle gange. Han har det bedst på min arm, og det bliver jeg forholdsvis skæv af i længden. Det ER hårdt, men også enormt dejligt. Ville aldrig være det foruden ❤️

Der tælles nu ned til mine kommende 2 halvmaratons i ind- og udland (virker helt vildt latterligt, når jeg “plejer” at præsterer mere, men livet med 3 børn kræver mange hænder, og 5 måneder efter fødsel, så er det altså ret stort for mig) og en uges ferie med min kernefamilie efter maaaaange måneder hjemme. Vi ses på den anden side 😎