Stort!!!

Det kan godt være, det lyder tosset og skørt, men jeg har her til eftermiddag og aften haft alle ungerne selv – inkl. lektier, bad, madlavning, vasketøj, oprydning og putning af 3 unger – og det er gået helt godt! Naja og Liam har virkelig været gode, og hjulpet mig (eller bare gjort, hvad jeg har bedt dem om), og det er lige pludselig gået op for mig, hvor store de er blevet! Hvilken lettelse 😀 Tænk, jeg kan skrive sådan, om mine egne børn, men det er altså ikke SÅ nemt at være selv med 3 børn, så det er som om, der er faldet en sten fra mit hjerte. Jeg kan jo godt klare dem ❤ Jeg har dem altid selv om eftermiddagen, men at overleve primetime med lille L, er i sig selv en sejr – jeg var godt forberedt 🙂

I morgen er det allerede 3 måneder siden, at Lukas kom til verden. De 3 måneder har VIRKELIG været med blandet følelser! De første 2 var et h*****, rent ud sagt, da jeg stort set ingen søvn fik, men herefter begyndte det, at gå den rigtige vej, og jeg gik fra, at skulle give mad 4-5 gange om natten til 2! At han kun skal have mad 2 gange om natten nu, er dog ikke ensbetydende med, at jeg får fuld søvn mellem hans spise – så godt er det dog ikke endnu 🙂 Men det går den rigtige vej.

Lukas er enormt sulten, og vokser som en gal. Det kan jeg desværre ikke helt selv tage æren for, da jeg allerede efter 3 uger, måtte give ham erstatning. Jeg har simpelthen ikke mælk nok til ham, og selvom jeg har lagt ham til nærmest hele tiden, så er min mælkeproduktion IKKE sat op, som alle kloge hoveder ellers siger sker. Jeg har haft enormt svært ved at acceptere, at jeg ikke har kunnet mætte mit eget barn – det kan stadig gøre mig ked af det…. Jeg ved ikke, hvorfor det er så svært for mig, men det har virkelig fyldt meget i mit hovedet. Nu her 3 måneder efter supplerer jeg stadig, og inden ugen er omme, har jeg lovet mig selv, at jeg må erkende, at det er sådan det er! Det har jeg sådan set længe, men det jeg mener er, at jeg helt vil holde med at supplere, og derfor stoppe med at amme. Jeg har bare ikke mælk nok. Det er dog alligevel det længste, jeg har ammet, da Naja valgte mig fra efter 2 1/2 måned, og Liam holdte jeg efter 7 uger, da det stressede mig, at skulle sidde i timevis og amme, når Naja var så lille bitte, og hev i mig. Så helt skidt er det ikke 🙂 Det er nok bare mit eget behov for den nærhed, jeg skal slippe.

Sovepladserne i huset er blevet noget anderledes, siden Lukas kom til verden. Liam har vi jo haft besøg af ofte inden, og han accepterede også 2 dage efter fødslen, at sove selv, men så stoppede det igen. Da Henrik så startede på arbejde efter barsel, rykkede han ud af soveværelset, da han ikke kunne holde “larmen” ud. Siden har vi ikke sovet i samme seng – han sover nu sammen med begge store unger på Najas værelse 😀 Mega hygli for dem, og alle får deres søvn. Jeg glæder mig til, jeg også får en fuld nats søvn – engang 😉 Den tid, den glæde. Vi får i hvert fald ikke flere børn på den måde 😛

Træningsmæssigt går det super. Jeg følger mit program, og “nøjes” med at løbe de 3 gange i ugen, som der står jeg skal. Stille og roligt, vil der kommer flere kilometer på – det ser jeg frem til. Henrik forventer, at kunne komme ud og løbe en tur i weekenden. Det er første gang i flere måneder, så det bliver lidt spændende. Han fik en anden behandler på i sidste uge, og han gav ham grønt lys til at afprøve det. Så måske vi kan få en helt familietur ud af det 🙂