Træningen intensiveres – skavankerne melder sig….

De sidste 2 uger er forberedelserne til Mallorca blevet sat lidt op, og det kan mærkes på min efterhånden brugte krop. Nu jeg kigger ugeprogrammerne igennem, så er det egentlig ikke SÅ mange timer, vi træner, men weekenderne er der vi rykker igennem og det kan mærkes. P.t. træner vi 11-12 timer om ugen. Heldigvis er jeg ikke nær så plaget af ryg-gener i år, hvilket er fantastisk. Ikke sagt jeg er smertefri (tværtimod) men det kommer bare mere EFTER træningspasset nu. Før kunne jeg nærmest ikke kunne løbe efter et cykelpas. Det har helt sikkert noget at sige, at jeg har fået indstillet min cykel korrekt, og samtidig har fået NY cykel 🙂 Det kan varmt anbefales, at tage et smut forbi totalbikefit.dk hos fcykler.dk i Vejle. Det er alle pengene værd- det er jeg et levende bevis på med en stor diskusprolaps i lænden!

Jeg er derimod begyndt at få lidt problemer med mine knæ…. Og så kan jeg mærke smerter i min venstre hofte, når jeg løber de længere turer! Er godt nok glad for, jeg ikke skal lave hverken full distance eller løbe marathon i år – det tror jeg ærligt ikke, jeg ville kunne klare. Må lytte til kroppen, og den er nok bare ikke bygget til at lave de der lange udholdenheds races, hvilket er helt ok for mig. Det lader jeg gerne andre om 😀

Modsat de andre år, er jeg begyndt at tænke mere over, hvad jeg indtager på mine træningsturer. Det lyder helt latterligt, men det har jeg ikke gjort det i før, da min mave ikke er så vild med gel’s (behøver vist ikke sige mere her….), men nu hvor Nutramino er kommet med deres Pluspro produkter, giver jeg den gas på den konto. De er p.t. i gang med at lave gel’s, og DEM glæder jeg mig til at prøve af. Indtil videre reagerer jeg positivt på Pre-workout og deres energy (smager totalt som de der slikkepinde vi fik som børn, de runde i 2 farver, som smeltede på tungen 🙂 ). Mums! Jeg supplerer med gel’s fra SIS, som indtil videre IKKE har slået min mave i stykker. Kombinationen mellem de to produkter er i hvert fald gode!

Til trods for jeg aldrig før har trænet så målrettet op til et tri-stævne, så tvivler jeg på, at jeg forbedre min tid. Jeg cykler slet ikke i det tempo, jeg tidligere har kunnet, og mit løb har jeg heller ikke rykket mig – tværtimod. Svømningen går til gengæld rigtig godt, også selvom jeg ikke er fan af den disciplin, så det glæder mig! Jeg ved godt, at det er noget andet på dagen, men hånden på hjertet så vil jeg hellere komme over målstregen med armene over hovedet og overskud end fuldstændig smadret og dehydret, fordi jeg har slået mig selv i stykker undervejs. Having fun and enjoying it is more important to me <3 76476_340