1 uges dagbog

Prøver noget nyt (og gammelt faktisk) at skrive dagbog 1 uge på opfordring fra en følger på IG – bare sådan for at lukke op for, hvordan vores liv og hverdag egentlig er. Det kan nemlig godt blive farvet lidt lyserødt, når vi poster billeder på IG…. So here we go 😉
Vanen tro vågnede jeg af mig selv lige før kl.07. Jeg overvejede kort, om jeg GAD løbe intervaller nu, eller jeg sku vente…. Det tog mig vel 7 min at få mig ud af sengen derfra. Et døds-interval ventede mig (8 x 2 min + 3 x 1 min all out), så var godt klar over, der skulle lidt mirakler og energi til for det kunne lykkes- varm tak for opfindelsen af nutraminos preworkout!! Jeg kom igennem inkl. 2 hold pga dårlig røv (nej intet har her forandret sig :-S ), og nød faktisk turen i dejlige Bøtø, da det var den sidste i ferien.
Da jeg kom retur var alle i huset undtagen ungerne stået op (kl. var vel 08.20). Jeg begyndte så småt at pakke ungernes kufferter, så vi kunne blive klar til at køre hjemad ved middagstid uden alt for megen stress og jag. Henrik ville gerne cykle 3 timer til Slagelse, så han drønede efter “morgen”maden (læs kl.10). Det har de sidste par dage været noget af en udfordring, at få ungerne til at spise sammen med os andre, og ender med dårligt humør og meget hårde “samtaler”…. “JEG skal sidde ved siden af moar!” “Nej JEG skal!” “Jeg vil ha makrel” “Jeg vil ha spejlæg” “Det gider jeg ikke” osv osv. Meget anstrengende at starte dagen sådan, og det ender som regel med, de ikke får spist noget! Humøret efter den fedeste løbetur dykkede totalt 🙁 Kender du mon til det?  
Jeg fik pakket bilen, og herefter gik jeg og ungerne en tur til fugletårnet med mine forældre. Da vi kom retur fik vi lidt at spise, inden turen gik mod Kolding. iPads var ladt op og ungerne var klar til 3 timer i bilen. Efter 1 time samlede vi Henrik op (var punkteret efter 70 km), og kl.16.20 ramte vi Vonsild ❤️ Turen gik overraskende godt – tror faktisk det er første gang nogen sinde, at ungerne ikke spurgte “Hvornår er vi der??” én eneste gang! Måske fordi de fik lov at se Netflix hele vejen 😀
De skønne skønne børn forvandlede sig kort efter hjemkomsten til små bæster…. Hoooooold nu kæft (sorry), hvor kan de bare være provokerende. ALLE grænser prøves af og vi bliver testet konstant – og ærligt, så har jeg svært ved ikke at hæve stemmen, når det bliver for meget. Kampen da maden blev serveret startede. Og efter 5 min, hvor de spiste en smule, gik de fra bordet og sagde de var mætte. “Er I SIKRE på I kan sove helt til i morgen tidlig? Der er ikke mere mad i dag” “Jaja det kan vi godt!” Og hvad går der? Ikke engang 10 min: “Jeg sulten!” Og så starter cirkuset igen…. Haaaaaaalleluja! Trætte trætte børn, der ikke ved ud eller ind. Så det endte med, at vi i dag puttede dem FØR kl.21 i håb om glade og udhvilet unger i morgen 🙂 
Nu nydes stilheden med hver vores elektroniske apparat og om lidt skal vi se genudsendelsen af “Aftentour”. Velkommen hjem 😀