Hvordan bliver det mon…..?

Om 7 1/2 uge starter jeg barsel – hvor er det vildt at tænke på! Glæder mig til bare at være mig og nyde stilheden, inden vi igen får bitte små fødder og gråd i huset. Jeg glæder mig enormt, men er samtidig også meget spændt på, hvad der venter os. Kan vi mon finde ud af det der baby noget igen? Det er efterhånden en del år siden, at vi stod i den situation – her var det så også dobbelt op, da Naja og Liam er så tætte på hinanden. Jeg kan glæde mig over, at jeg får mange ekstra hjælpende hænder.

Jeg blev torsdag i sidste uge deltids sygemeldt, da jeg efter et almindeligt lægebesøg nævnte for lægen, at jeg om eftermiddagen fik mange plukveer og var enormt træt. Det var hun ikke helt glad for, så hun rådede mig til, at gå et par timer ned i tid hver dag. Så nu går jeg fra job kl.13, og det har virkelig betydet meget for mig! Svært at acceptere, at jeg ikke kan “slå til”, men må også bare erkende, at jeg er blevet nogle år ældre, og der fortsat kræves af mig, når ungerne er vågne. Jeg har primært energi i morgen og formiddagstimerne, men når vi kommer hen over middag, så strammer det godt til, og jeg må lægge mig. Det betyder også, at hvis jeg gerne vil motionere, så er det fra morgenstunden, og det råder lægen mig også til at gøre! Jeg bliver kun mindre doven og utilpas af at lave ingenting.

Jeg har taget godt 10 kg. på nu, og forventer, at jeg de næste par måneder tager ca 2-3 kilo mere på. Jeg forstår ikke, hvordan maven kan holde til det – har for alvor glemt, hvor meget det presser på og spænder. Det bliver dælme skønt, at få min krop tilbage igen! Savner at kunne sidde ind til bordet, kunne hænge tøj op uden at skulle strække mig som en sindsyg for at kunne nå, kunne tørre mine ben og fødder uden at skulle bruge en skammel, kramme mine kære helt tæt ind til mig, føre en samtale uden at blive forpustet, sætte mig op i sengen i stedet for at rulle UD af sengen og mange flere ting. Fordelen er dog, at jeg nærmest ikke behøver at bruge top/BH, da maven sidder så højt, at den holder dem oppe 😀

Det betyder meget for mig, at jeg kan holde mig aktiv med motion. Jeg er så priviligeret, at jeg fortsat kan løbe (men KUN om morgenen), så det forsøger jeg at gøre min. 3 gange om ugen. Det giver mig SÅ meget, og de gange, jeg ikke har kunnet, så finder jeg på noget andet. Min tanke er nu, at jeg hen over vinteren, vil forsøge at få noget styrketræning ind over, da jeg virkelig er blevet en vat-arm….. Jeg prøvede forleden at lave armstræk (på knæ!!), og jeg kunne nærmest ikke løfte mig op efter 4 gange 😀 Jeg har været mættet af styrketræning i mange år pga. mit liv i fitnesscentrene før i tiden, så håber på, jeg på en eller anden måde, kan få motivationen tilbage og på den måde kunne få bygget noget styrke på til min svømning og cykling.

Efter vi i weekenden var ovre og heppe til KMD Ironman CPH, er vi begge noget rundt på gulvet mht. fremtiden. Vi har snakket om, at vi IKKE skal tilmelde os nogle race i 2017, da det helt automatisk vil lægge et unødvendigt pres på os. Vi har ingen ide om, hvad fremtiden bringer os med lillebror. Det er enormt svært at forholde sig til, da vi rigtig godt kan lide, at motivere andre og blive motiveret af andre mht. vores passion for sporten – triathlon. Vi har det bedst, når vi har noget at træne efter og hen imod, og det er der bare ikke nu. Triathlon har de sidste 5 år været en stor del af os, så vi har begge meget svært ved at forestille os et liv uden. Én ting er dog sikkert – næste gang der bliver lavet en fuld ironman her i familien, så er det MIG 😀 Ikk, skat 😉 ? Hvornår det bliver og kan lade sig gøre, det må tiden vise.