2016 bliver et VILDT år!!!

Efter en længere “samtale” (læs overtalelse 😀 ) over mails, overvejelser, tanker og følelser, så er jeg sgu hoppet på IRONMAN vognen! Efter 3 år som cheerleader til arrangementet i København, flere halve distancer, løb og et par maratons føler jeg, at det er min tur til at prøve kræfter med den fulde distance. Lige nu lever jeg helt sikkert på en rus ovenpå afholdelsen af KMD Ironman Copenhagen i søndags, men jeg har det fuldstændig, som efter jeg så Miss Fitness LIVE første gang i 2002: Det dér; det skal jeg bare prøve! Det sitre indeni, og jeg er vildt nervøs for, hvordan vi får det hele til at gå op – processen bliver uden tvivl sindsygt hårdt, presset, uoverskueligt og vores største udfordring til dato, men vi har vendt og drejet det, og vi er begge indstillet på, at det godt kan lade sig gøre! Triathlon er og har været en stor del af vores liv, og vi er udemærket klar over, at mange vil ryste på hovedet af os, tænker sit om vores ego-valg og ikke kan forstå det vi gør, men vi brænder for det, det giver os energi, glæde og overskud. Det gør det nemmere for os, at forstå hinandens behov og passion for sporten, fordi vi begge elsker at dyrke den – sammen er vi bedst!!

Det betyder altså, at vi begge skal lave Mallorce 70.3 til maj, Henrik skal lave den fulde distance i Roth i juli og jeg tager så KMD Ironman CPH i aug. Coach Malik  fra iDPOET har lovet mig, at det godt kan lade sig gøre, at få mig igennem, uden at skulle træne 10-15 timer om ugen. Den sidste måned kan jeg nok ikke komme uden om de lange pas, men op til Henriks fulde, så bør jeg kunne holde det “ved lige” med 6-10 timers træning om ugen efter Mallorca. Jeg har ikke behov for at lave en sindsyg tid til IM, tværtimod så er jeg mere interesseret i (som ved alle mine andre løb), at gennemføre med overskud, få en fed oplevelse og udgå punkteringer 😛 .  F*** det bliver fedt!!!!

Lidt status på min “skade” i min balde og baglår, så var jeg til lægen i sidste uge, som mente, det var en forskydning i mit bækken, og jeg skulle besøge en kiropraktor. Jeg afventer p.t. at få min sag godkendt hos sundhedsforsikringen, før jeg kan gå videre. Imellemtiden er det gået lidt i sig selv igen – forsøgte at løbe mig en tur med lidt interval i går, og det gik næsten helt godt. Kunne kun mærke det en smule, så ved ikke lige, hvad der sker. Men jeg må hellere komme til kiropraktoren, når jeg får grønt lys fra sundhedsforsikringen. Henrik døjer stadig med sit knæ, og går til fys hver 2. uge. Øvelser bliver der lavet mange af her hjemme for tiden (minder mig om, det er næste projekt for denne aften 🙂 ).

Om 2 1/2 måned står der CPH halvmaraton i kalenderen, og DET glæder jeg mig til. Jeg skal løbe turen med min barndomsveninde Carina, som skal løbe distancen for første gang. det bliver en vild oplevelse, at få hende igennem – er så glad for, jeg kan støtte hende! Det bliver en fed dag. Starten går kl.11, og der er 25.000 deltagere!!!!! Det er næsten lige så stort som til Berlin maraton – sikke en fest vi får. Oktober har jeg mit sidste løb for i år, som jeg skal løbe sammen med endnu en veninde, Helle, som OGSÅ skal løbe sit første halvmaraton. Det bliver til gengæld sindsygt hårdt, da hun løber pænt godt! Her bliver det nok Helle, der skal vente på mig 😀

Det var lige et HEJ fra vores tossede familie! Kæmpe tillykke til alle jer nyudklækkede Ironmen – ser virkelig frem til jeg får det på mit CV 😀