Åååååhhhh altså….

En brugt ferie er billig til salg….. I morgen starter hverdagen igen, og nej, jeg gider faktisk ikke! Det er første gang i mange år, at vi ikke har været udenlands, men eftersom vi var af sted i maj, så var feriepengekontoen tom. Vi har i grunden været ok heldige med vejret – kun 2 dage med skod vejr, så kan ikke klage. Ungerne har hygget sig, og det er det vigtigste for mig! De er så heldige, at kunne holde en fridag mere, da farmor og farfar tilbød af have dem i nat og i morgen. Hvem der bare havde så gode bedsteforældre ❤️

Jeg startede dagen med en lang “let” løbetur kl.07 (det er pludselig tidligt, når vi har sovet længe her i ferien)! Jeg måtte tidligt af sted, da Henrik havde en cykelaftale kl.09 med tri-klubben – planlægning er kodeordet, hvis vi begge vil træne. Mit venstre baglår var som låst, da jeg startede løbeskoene op, og var meget tæt på at vende om, og droppe turen inden jeg ramte den 1 km. Men stædig som jeg er, endte jeg med at løbe 14 km. Jeg følte ikke rigtig, jeg kunne “tillade mig” at stoppe, efter at have set Iron Cowboy aka James Lawrence netop gennemføre sin 50. Ironman på 50 dage i 50 forskellige stater – den mand har gravet så dybt, at han må have snakket med kineserne flere gange undervejs! Hold fast, det er jo vanvittigt, at hans krop har kunne holde til det – pga. ham fortsatte jeg. RESPEKT!!

Til middag kørte vi ud til mine svigerforældre, hvor Henrik sluttede sig til efter sin 3 timers cykeltur. Vi spiste frokost sammen, og efter en kaffe efterlod ungerne der! Lidt underligt at være børnefri efter 14 dage, hvor vi har været sammen næsten 24/7.  Vi fik udnyttet tiden ved at lave lidt praktiske ting i hjemmet, jeg fik taget godt hånd om mit baglår med udstræk og vi spiste aftensmad i stuen til 21. etape af Tour’en. Nu står den på afslapning og snart puttetid, da uret ringer 05.50 og løbeskoene venter….. Jeg har lovet ungerne at komme direkte ud til dem efter job, og gider ikk løbe i morgen aften. Glæder mig allerede til næste ferie om KUN 10 uger 😀